Ønsker du at bruge en router i din lejlighed, f.eks. for at kunne komme trådløst på internettet skal du anskaffe en router og tilslutte den til Vennemindenet. Det er ikke særlig svært.
Den router du skal bruge kan fås i enhver elektronikbutik. Eneste krav er at den skal kunne tilslutte sig til vægdåsen i din lejlighed med et RJ45-stik.
Der findes dyre og billige routere. De adskiller sig som regel på hastighed og rækkevidde. Har du en lille lejlighed og kun en PC og en mobiltelefon så er en billig router formodentlig tilstrækkelig. Har du en stor lejlighed og adskillige devices så kan det nok godt betale sig at investere lidt mere. Den bedste vejledning får du ved at spørge i butikken. Generelt vil det anbefales at anskaffe en af et respektabelt mærke.
Sådan gør du:
Din router har typisk én WAN-port og 3-4 LAN-porte (det sår for henholdsvis World- og Local Area Network). På nogle routere kaldes WAN-stikket også for "Internet" og LAN-stikkene for 'Local' eller lignende. Nogle routere har kun et WAN-stik.
Du skal tilslutte WAN-stikket til vægstikket og LAN-stikkene til dine maskiner (hvis de altså ikke tilslutter trådløst).
Vær opmærksom på at ikke at tilslutte LAN-stikket til vægdåsen, da det kan give problemer.
Når du har sat kablerne korrekt til bør du med det samme komme på ved en kablet forbindelse. Det trådløse netværk er på de fleste routere aktivt med det samme - på nogle skal det sættes op først. Det er svært at vejlede generelt om, men bør fremgå af producentes vejledning.